 |
              |
 |
Mind Map teknik
- det handler om overblik
Det såkaldte geni er blot den,
der ser tingenes mønster
i detaljernes forvirring
lidt før gennemsnitsmennesket.
Ben Shahn
Hvad er Mind Map?
Mind Map er et fantastisk værktøj til for eksempel at bruge som overbliks- eller kreativitetsværktøj, hvis du skal udvikle en spændende præsentation, skrive en artikel, en brochure eller måske en hel bog eller studieopgave.
Noget der overrasker mange deltagerne på kurset er, hvordan Mind Map kan bruges til planlægning af små og store opgaver. Sidder du med et større eller mindre projekt, kan du sætte dine tanker ned på en Mind Map og blive ved med at tilføje nye tanker og idéer.
Mind Map er også et godt værktøj til forberedelse af møder og notattagning ved møder. Er du referent kan du uden at bladre frem og tilbage udarbejde et brugbart referat.
Sidder du med store stofmængder, f.eks. mange rapporter, er det vigtig at komme igennem stoffet hurtigt og målrette. her fungerer Mind Map som et refleksionsværktøj, hvor du på en gang har relevante notater fra materialet og dine egne refleksioner samlet på et ark.
Målgruppe
Kurset er relevant for alle, der jævnligt formidler skriftligt og mundtligt, deltager i mange møder eller ofte skal sætte sig ind i store mængder stof.
Mål
Kurset handler om, hvordan du:
- får overblik - også i pressede situationer. Det gælder som taler, som planlægger, som referent og som mødeleder.
- kan være kreativ "på kommando", for eksempel når du skal i gang med en tale, en artikel eller et større projekt.
- får relevante notater ned på papiret ved møder - også i de situationer, hvor der bliver sprunget i emnerne.
- gennemgår en artikel, en rapport eller andet fagstof - og ved samtidig at udarbejde en Mind Map får styr på såvel de store linier som detaljerne.

Her er en kompleks Mind Map en såkaldt satellit Mind Map. Her er det planlægning af en 85 års fødselsdag
Kursets indhold
- Mind Map teknik - grundregler
- Vekseltænkning - Mind Map til idegenerering
- Mind Map Manuskriptet
- Satellit Mind Maps når opgaven bliver kompleks
- Styr på projektet
- Mind Map til møder
- Mind Map rapportteknik
Undervisningsform
Kurset er en vekslen mellem individuelle øvelser, gruppe- diskussioner og indlæg fra underviseren. Der bliver rig lejlighed til at "øve" sig.
Materialer
På kurset får du udleveret bogen ”Visuel Mind Mapping” og en mappe med nogle gode skrivetuscher i forskellige farver.
Varighed
Det åbne kursus hos Mannaz varer en dag fra kl. 9.00 til kl. 21.00.
Underviser
Kirsten Andersen
Se detaljeret kursusbeskrivelse, datoer og priser her.
Tilbage til Kurser, åbne.
|
 |
|

Kurset gennemfører vi løbende
som internt kursus for
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling,
Grundfos, PBS, Nycomed,
Roskilde kommune m.fl.
Læs mere på
www.visuel-mindmapping.dk

|
|
 |